Bedst på budget

 photo ujy_zpsea606480.jpg

Findes der noget bedre end produkter, der både er fantastiske og fantastisk billige? Ikke ret meget. Disse to vidundere er uundværlige for mig til daglig. Har en dum vane med at vaske mit hår alt for ofte, men med tørshampooen fra Batiste tør jeg nu godt springe en hårvask over i ny og næ. Den dufter rent og godt og løfter håret, så det ikke falder helt sammen og klistrer til hovedbunden. Bvadr..
Rensevandet fra Bioderma behøver ikke den store præsentation. Det er effektivt, mildt og giver fugt på samme tid. Genialt produkt. Heldigvis kan man nu købe det i Danmark. Desværre koster det dobbelt så meget, som det gør i Frankrig. Hurra for min veninde, der lige har haft en ny flaske med hjem til mig. 🙂

 photo btjj_zps0095b203.jpg

Rensevand fra Bioderma, Tørshampoo fra Batiste

Doven og dejlig start på dagen

 photo fotobaresso_zps231a6bcd.jpg

Stod tidligt op i dag for at løbe en tur inden arbejde. Sådan skulle det ikke være. Skiftede løbeturen ud med en morgen-date med mig selv, Taylor og en Baresso-treat. Ikke værst.

Er i øvrigt meget glad for mine nye Nike-sneakers. Er ikke god til at køre gennemført business-style, så sportstasken og skoene trækker lidt i retning af “jeg-er-på-vej-til-træning,” mens resten af mit outfit lugter af kontormus.

 photo fotonike_zpsd2dbb4f4.jpg

Oktobers favoritter

 photo oktober_zps9b3606fb.jpg

Kjole fra Free People
Oktober er for mig først og fremmest fødselsdagsmåneden. Udover mig selv har min søster, min mor og min gode veninde fødselsdag inden for få dage. Jeg elsker at have fødselsdag (selvom jeg snart stopper med at tælle år) og holder hvert år en ordentlig fest for mine veninder. En vigtig forberedelse til festen er at finde den rigtige kjole. I år blev det denne her fra et amerikansk mærke, der hedder Free People. De har mange fine og lidt anderledes kjoler, og jeg faldt især for den fine ryg på denne her. Udover de 800 kroner ekstra, jeg måtte betale for at få den igennem tolden, har den været et hit.

Neglelak fra L’Oréal
Jeg kan slet ikke anbefale denne fine neglelak nok. Jeg har stort set altid neglelak på og har i årevis været svært begejstret for især Chanel og Diors farver. De seneste måneder har denne lille flaske med den flotteste dybe røde nuance dog stjålet mit hjerte. Ja, det lyder corny. Og ja, jeg er forelsket. Chanel og Dior skal stramme sig an, hvis L’Oréals nummer 404 skal væltes af pinden/neglen.

Speciel Clearing Booster fra Dermalogica
Endnu en all time favorite, som, jeg pludselig til gru og rædsel måtte sande, var tom. Lige der midt i fødselsdagsmåneden. Kald mig bare overtroisk, men i selvsamme sekund, som den sidste dråbe var presset ud af den gamle flaske, gik min hud teenage-berserk. Der er ikke noget at gøre, den er et absolut must-have. Bruger den kun direkte på urenheder – og wupti, over natten er den hvis ikke væk, så i hvert fald godt på vej.

Beauty Blogs

Dengang for længe siden da jeg startede med at følge forskellige blogs, var det især skønhedsblogs, der fangede min interesse. Jeg har fået så mange tips igennem årene, nogle bedre end andre naturligvis. Disse tre damer har jeg trofast fulgt, og deres gode råd skuffer sjældent. Hvad enten jeg skal ud og finde mig en ny serum, bodylotion eller den helt rigtige farve læbestift, så smutter jeg ofte lige forbi her og tjekker ud, hvad de anbefaler.

Amodelrecommends:
Modellen Ruth Crilly skriver på en underholdende måde primært om skønhed, men også lidt om motion, kost og rejser. Hun er gudesmuk, så det, hun smører sig ind i, må også være godt nok til mig. 😉 Hun laver gode og brugbare videoer, som jeg gider at se til ende på grund af hendes mange guldkorn og vindende væsen.

 photo amodel_zpsb264b1ec.png

Lisaeldridge:
Professionel makeup-artist, der ved, hvad hun har med at gøre. Er vild med hendes how-to-videoer med forskellige makeup-looks. Får altid lyst til at købe alle produkter, hun bruger, fordi hun får alt til at se så lækkert ud. Har købt så mange læbestifter og foundations efter at have set dem i aktion her – og de skuffer sjældent.

 photo lisae_zps2898d509.png

Youblush:
Sara Rostrup, tidligere skønhedsredaktør på Eurowoman, står bag denne fine blog. Smukke Sara Rostrup deler ud af sin store erfaring inden for hudpleje og makeup. Mange gode tips, der er nemme at bruge for dødelige ikke-makeup-artister som mig. Sara kan ligesom mig godt lide at skeje lidt ud på skønhedsfronten – med glimmer, mørke løber og lyserødt hår (ikke samtidig, dog). Lige noget for mig.

 photo youblush_zps63456ae4.png

Min top 3 – Makeup

Disse tre produkter er nogle af de få, som jeg køber igen og igen. Er blevet ret glad for “dovne” makeup-dage, hvor jeg holder fri for mascara og i det hele taget kører et meget naturligt (træt) look. Men… går sjældent ud i verden uden lidt hjælp fra disse tre venner.

 photo top3ny_zpsde9cd300.jpg

BB-cremen fra Estee Lauder er en all time favorite. Den er klasser bedre end alle de andre, jeg har prøvet. Den meget dækkende Foundation fra Vichy Dermablend bruger jeg primært som concealer de steder, hvor det er nødvendigt med en bedre dækkeevne. Den er virkelig effektiv – se selv Lisa Eldridge demonstrere den her. Endelig snyder jeg mig til lidt ekstra friskhed med en blush, og her er jeg begejstret for Mac’s – både deres cremeblend og pudder-udgaven. Hvis jeg havde kaldt indlægget her “Top 4,” havde der sneget sig en læbestift med også, men den er jo selvskrevet og til hver en tid uundværlig. 😉

BB creme fra Estee Lauder/Foundation fra Vichy Dermablend/Blush fra MAC