Stod tidligt op i dag for at løbe en tur inden arbejde. Sådan skulle det ikke være. Skiftede løbeturen ud med en morgen-date med mig selv, Taylor og en Baresso-treat. Ikke værst.

Er i øvrigt meget glad for mine nye Nike-sneakers. Er ikke god til at køre gennemført business-style, så sportstasken og skoene trækker lidt i retning af “jeg-er-på-vej-til-træning,” mens resten af mit outfit lugter af kontormus.

Hvor fine er de her Somersby-flasker lige? Jeg har en kæmpe forkærlighed for pæn indpakning. Alt lige fra cremer, make-up, sko og ja, til cidere bliver bare en smule bedre, når indpakningen er pæn. Indholdet i flaskerne er for længst drukket, men må have fat i nogle flere, der kan pynte i mit køleskab. 😉

Ganske godkendt weekend – flotte flasker og morgenmad på yndlings-caféen her dagen derpå.

Der er intet, der kan få mig i godt humør som solen. Selv på en helt almindelig torsdag, hvor jeg ikke ligefrem hungrer efter at tage på arbejde, kan solen få smilet frem. Som en terapeut, der siger “Kom nu, Louise – smil til verden, se hvor den smiler til dig.” Det prøver jeg, for den har jo ret. Det har solen altid.

Jeg har aldrig været god til at gå på kompromis. På det seneste har jeg overvejet, om ikke mange ting ville være sjovere og ikke mindst lettere, hvis jeg var tilfreds med mindre end det perfekte. Mit liv er ikke perfekt – langtfra. Men jeg stræber og drømmer hele tiden efter noget mere, noget bedre.

Jeg drømmer om altid at være udfordret på mit arbejde, men det er ikke nok. Det skal helst være tilfredsstillende, sjovt, lærerigt og fyldt med perspektiv. Jeg forestiller mig ikke, at jeg skal være på samme arbejdsplads i hele mit liv, men nogle gange ville det være rart, hvis jeg kunne hvile lidt i nu’et og nyde af den erfaring og rutine, jeg har opbygget det sted, jeg nu er. Så kunne jeg måske i stedet bruge mere energi og tid på veninder, familie og de andre gode ting i livet.

Arbejdslivet fylder naturligvis meget her i livet, men det er ikke kun her, at jeg har svært ved at lade mig nøjes. Når jeg skal købe sko, VIL jeg have de fineste (som ofte er de dyreste), eller også vil jeg ikke have noget. Det har resulteret i, at jeg har stribevis af fine stiletter stående, for det er jo de flotteste sko i verden. Til hverdag går jeg så i udtrådte Converse, for når jeg ikke kan finde ud af at gå i stiletter til hverdag, kan det jo være lige meget. Når jeg skal på ferie, skal det være mindst tre uger på luksushoteller med gourmet-mad hver dag og shopping i Neiman Marcus. Men hvad er der galt med en weekendtur på et standardværelse i Paris, hvis det er det, der kan lade sig gøre? Her SKAL jeg blive bedre til at gå på kompromis. Hvis da man overhovedet kan nævne Paris i samme sætning som kompromis.

For nogle af det et tegn på ambitioner, hvis man har svært ved at gå på kompromis. Det er jeg enig i langt hen ad vejen. For hvordan når man sine mål, hvis man tager til takke med mindre?
Samtidig er der vel steder i livet, hvor det er nødvendigt at vise forhandlingsvilje – som i kærlighed. Mine forældre har været gift i 28 år, og det var aldrig gået, hvis ikke de hen ad vejen havde indgået tonsvis af kompromisser. Jeg er single og vil først have en kæreste den dag, jeg bliver væltet fuldstændig omkuld af forelskelse. Mindre kan ikke gøre det. For det er vel det, livet handler om? At elske. Livet, sit arbejde, sin familie og sin anden (bedre, men vel ikke perfekte?) halvdel.

Jeg har ingen kæreste, ingen fuldendt skosamling, intet perfekt liv. For jeg vil ikke tage til takke med mindre end det bedste. Bare det dog findes. Jeg håber, at jeg kan leve op til mine egne forventninger og lære at indgå de kompromisser, der måske er det hele værd. For eksempel at tage til Paris en weekend, imens jeg sparer sammen til det næste Chanel-køb i Neiman Marcus.

Engang i mellem køber jeg et boligmagasin. Det sker ikke så ofte, for egentlig er jeg ikke vanvittigt interesseret i mode til boligen. På den anden side vil jeg gerne have, at jeg bliver glad af at være hjemme. Det gør jeg ikke nødvendigvis af at Arne Jacobsens Ægget stående i stuen og otte syver-stole omkring spisebordet. Jeg kan godt lide at finde ting, som ikke bare passer ind i en masse andres hjem, men som passer ind i mit.

Jeg bruger ikke meget tid på at kigge på møbler, og når jeg endelig gør, er det sjældent, at jeg finder noget, som jeg falder helt i svimer over. Det skete dog for nylig, da jeg faldt over denne fantastisk flotte stol, der hedder Rama og er fra danske OX Design. Den må godt blive min.

Gulvtæppet fra Linie Design er jeg også ret vild med. Det og stolen må være mine næste store køb. Krydret med et nyt plaid, en skrivemaskine til min billedvæg og andre fine fine sager. Altså det er jo ikke fordi, at jeg ikke KAN finde boligting at drømme om. 🙂

Tæppe fra Linie Design – Plakat fra One Must Dash – The Sartorialist: Closer by Scott Schuman paperback book – Plaid fra H&M – Pude fra Bolia – Stol fra OX Design – Duftlys fra Tromborg