Eventyr eller middelmådighed

“Der må være mere end det her landsbyliv” synger Belle i Skønheden og Udyret. Jeg elsker Disney-film og kan stadig mange af sangene udenad, men denne linje dukker alligevel op i mit hoved lidt oftere end de andre. Jeg elsker at rejse og drømme – to ting, der for mig i høj grad hænger sammen. Omvendt hader jeg begrænsninger.
Jeg elsker at tro på, at alt er muligt – og at drømme kan gå i opfyldelse lige rundt om hjørnet. Det føler jeg, at de kan – og gør – når jeg rejser. Ikke desto mindre bliver det altid hverdag igen. Alene ordet “hverdag” er jeg ikke så begejstret for. Hverdag rimer for mig på leverpostej, vækkeure og middelmådighed. Så selvom jeg de fleste dage er ret godt tilfreds med min hverdag (gys!), så overvejer jeg jævnligt, om den kunne bliver bedre, sjovere og mere som i et eventyr.
Jeg gider ikke leve et godt liv. Jeg vil leve et fantastisk liv. Men hvad er det?
Et fast job sætter begrænsninger. Det samme gør det, når man en dag har sin egen familie at tage hensyn til. Forhåbentlig får jeg en familie en dag, men hvordan undgår jeg så middelmådigheden? Udover at gå udenom leverpostejen i madpakken.

Belle fik eventyret – jeg satser på det samme, om det så bliver i landsbyen eller på slottet.