Jeg begyndte at følge Anine Bing, da hun havde en blog, der primært handlede om at være mor. Ikke umiddelbart noget, der normalt har min store interesse. Alligevel fangede hendes blog mig. Hun er dansk, bor i LA, har god stil og er i det hele taget så inspirerende, at jeg stadig følger hende både på hendes nye blog Anine’s World og på Instagram.
Hendes mærke kan købes HER
Er især vild med læderjakkerne
Når jeg ikke er på arbejde, er det ret ofte, at jeg går rundt i træningstøj hele dagen. Et bevist stil-valg og ikke fordi, jeg er doven. Eller… Der er selvfølgelig forskel på jogging fra top til tå og et cool miks af sport og mode. Føler mig allerbedst tilpas i lidt fra begge verdener. Hvorfor nøjes? 😉
Billeder fra Pinterest
Jeg har lige ofret et smil på en komplet fremmed. Det gjorde hverken ondt eller kostede mig noget. Denne gang fik jeg ikke noget smil tilbage, men hvad så? Jeg har ikke tabt noget. Faktisk har jeg tænkt mig at fortsætte med at smile til folk. Også dem, jeg ikke kender og som måske bare vil mene, at jeg er småtosset.
Tosset eller ej, så har jeg mange gange oplevet, at amerikanere er langt bedre til at smile – og oven i købet tale (GISP) med fremmede, de møder på deres vej. En af mange grunde til, at jeg elsker USA. Jeg indrømmer, at jeg også selv falder i surmule-fælden efter noget tid tilbage i Danmark. Tag elevator-situationen. Selv på min arbejdsplads kan jeg stå i en elevator sammen med et par (fremmede) kollegaer og lade som om, at de ikke eksisterer. De gør det samme. Kuk kuk. De står lige der. De er mennesker, de taler samme sprog som mig, og de synes garanteret, at situationen er lige så akavet, som jeg gør. Men tale til dem? Øh nej! Tænk, hvis de synes, jeg er dum, skør, kikset, grim?
I sommer i USA havde jeg op til flere elevator-samtaler. Ingen syntes tilsyneladende, at jeg var så dum, skør, kikset og grim, at de ikke ville spilde et par ord eller et smil på mig. Derfor skal en enkelt surmule-dansker ikke ødelægge min mission. Jeg smiler videre.
Hvor lækker er Jennifer Lawrence lige her? Hvid underkjole, sølv-stiletter og røde læber. Hvor svært kan det være? 🙂
Fotograferet af Patrick Demarchelier for Vanity fair.
“Der må være mere end det her landsbyliv” synger Belle i Skønheden og Udyret. Jeg elsker Disney-film og kan stadig mange af sangene udenad, men denne linje dukker alligevel op i mit hoved lidt oftere end de andre. Jeg elsker at rejse og drømme – to ting, der for mig i høj grad hænger sammen. Omvendt hader jeg begrænsninger.
Jeg elsker at tro på, at alt er muligt – og at drømme kan gå i opfyldelse lige rundt om hjørnet. Det føler jeg, at de kan – og gør – når jeg rejser. Ikke desto mindre bliver det altid hverdag igen. Alene ordet “hverdag” er jeg ikke så begejstret for. Hverdag rimer for mig på leverpostej, vækkeure og middelmådighed. Så selvom jeg de fleste dage er ret godt tilfreds med min hverdag (gys!), så overvejer jeg jævnligt, om den kunne bliver bedre, sjovere og mere som i et eventyr.
Jeg gider ikke leve et godt liv. Jeg vil leve et fantastisk liv. Men hvad er det?
Et fast job sætter begrænsninger. Det samme gør det, når man en dag har sin egen familie at tage hensyn til. Forhåbentlig får jeg en familie en dag, men hvordan undgår jeg så middelmådigheden? Udover at gå udenom leverpostejen i madpakken.
Belle fik eventyret – jeg satser på det samme, om det så bliver i landsbyen eller på slottet.
Billeder fra Pinterest